Satre - eksistentialsme

Satre - Eksistentialisme 

Jean Paul Sartre er en af historiens største tænkere og især inden for eksistentialismen og humanismen har han gjort en væsentlig forskel på, hvordan man tænker.

Sartre var en fransk filosof, der levede fra 1905 til 1980, og han var grundlægger af den moderne ateistiske eksistentialisme.

Jean Paul Satre mente, at der ikke fandtes en gud, som bestemte hvem man skulle være og hvorfor man var til. Mennesket blev ifølge Satre skabt som intet og det er så op til mennesket selv at skabe deres liv og finde meningen med livet. Satre mente, at mennesket handlinger var med til at skabe livet ikke blot for en selv, men også for andre. I et samfund er der nogle bestemte stereotyper, som er blevet skabt af mennesket, derved har alle handlinger konsekvenser for mennesket. Ifølge Satre er mennesket selv ansvarlig for dets liv. Denne ansvarlighed kan ses i dette citat fra Satre i teksten "Eksistentialisme er humanisme" Han skriver ”Mennesket, som engagerer sig, og som gør sig klart, at han ikke alene er den, han vælger at være, men at han også er en lovgiver, der på samme tid vælger sig selv og hele menneskeheden, kan ikke undgå følelsen af den totale og dybe ansvarlighed. (s.19-20)"  Satre siger altså, at når menneskets handlinger har så store konsekvenser ikke blot for det enkelte menneske, men for alle andre, så får de en angst i livet, da de føler så stor en ansvarlighed. Mennesket har altså ingen andre at skyde skylden på, hvis deres handlinger har negative konsekvenser for dem selv eller alle andre. Der er ikke en gud man kan give skylden og sige "Det var min skæbne, så derfor kan jeg ikke gøre for det", mennesket har kun sig selv at give skylden. Satre skrev ”Der er ingen determinisme, mennesket er frit, mennesket er frihed. Og på samme måde: Når Gud ikke er til, vil vi aldrig kunne finde værdier eller bud, der kan legitimere vor opførsel.” (s.25). Satre skriver her om, at vi kun har os selv at ligge skylden over på og at der ikke er en "gud" der kan retfærdiggøre vores handlinger. Satre mente også, at mennesket er dømt til frihed, mennesket er frit til at vælge hvordan livet skal være. Mennesket er dog ifølge Satre fordømt til frihed forstået på den måde, at mennesket ikke har skabt sig selv, men når man nu er i verdenen, så er man fri til at vælge. Mennesket valgte ikke selv at blive skabt, men nu mennesket har alligevel friheden til at vælge hvordan livet skal være.