Peter Seebergs ”Hullet” - Eksistentialisme

Peter Seeberg "Hullet" - Eksistentialisme 

Meningsløshed, surrealisme, absurditet og ”ordene mellem linjerne” er alle emner, som er karakteristiske for Peter Seebergs forskellige former for litteratur. Både i sine romaner og i den grad i sine noveller gemmer der sig altid en dybere mening med det hele, og i visse tilfælde er meningen ikke altid til at få øje på. Peter Seebergs forfatterskab stiller også nogle spørgsmål til individets eksistens. Peter Seeberg har skrevet novellen ”Hullet”, som er med til vise den absurde tilværelse med livet. Nogle mænd får at vide at de skal grave et hul for en mand der hedder Graves (ingeniør, leder). De får ikke at vide hvor stort eller hvor dybt det skal være, de begynder at grave men bliver frustrerede og prøver at finde meningen med det, og på at finde definition på hvad et rigtigt hul er, da Graves kommer tilbage, fortæller han, at de skal grave ned til kineserne på den anden side af jorden. De ser på lederen Graves, som en med stor autoritet, han har magten, de anerkender ham meget. Det tror, at Graves har styr på tingene
 Selve hullet er meningsløst. Alle ved, det er absurd og umuligt at grave et hul ned til kineserne, så hullet kan symbolisere absurditeten i livet. Huller er normalt tomme, og huller i sier er med til at få indholdet til at sive ud. Så det hul de graver er i overført betydning meningsløsheden i deres liv.
Det er op til dem selv, hvad de fylder i hullet/deres liv. De søger meningen og pointen med arbejdet, hvilket strider imod hinandens forestillinger. Den mest umulige af arbejderne anerkender de andres holdning og kan ikke se meningen med at grave et så dybt hul.
Jess siger ”det er vores hul”.

De søger altså essensen i deres eksistens. De valg som den ene tager med at stoppe med at grave, har betydning for de andre i gruppen, og han skal derfor kunne står til ansvar for sine beslutninger, men han har friheden til at vælge dem. Mennesket er født frit, mennesket har ikke selv valgt, at blive født, men nu hvor de eksistere, så har de friheden til at vælge hvad essensen med deres eksistens skal være. Mennesket har altså valget til, at vælge hvad deres essens skal være, men de har derfor også et stort ansvar. Det er altså menneskets eget ansvar at skabe deres essens med deres eksistens. Som Satre skriver om, så skaber dette ansvar en frygt. Personerne i hullet bliver ved med at stille spørgsmålstegn, fordi de frygter hvad essensen er ved at grave et hul.