De forsvundne breve 

De forsvundne breve handler om et postbud, som bliver dræbt. Der opstår en stor konflikt, da byen nu mistænker morderen for at have stjålet brevene. Da byen finder ud af, at han ikke har stjålet brevene, begynder de at sætte spørgsmålstegn ved brevenes eksistens. Byen indser, at de aldrig vil finde disse breve og de vil derfor  rekonstruere dem, men da postbudene nu skal dele breve ud, ser byen, at postbudene stadig går rundt med tynde brevtasker. 

Befolkningen i byen mangler en essens. Byen vil ikke tro på, at det bare var et lystmord, byen mangler en mening i mordet, men det er ikke kun mordet de mangler mening i. Byen går så meget op i disse breve, fordi de mangler indhold og mening i deres liv. 

Postbuddene bliver i denne by set på en meget positiv måde de bliver set som apostle "Primitivt v ar det jo sådan at gå på sine egne ben, og man smilte lidt ad postbudene og kaldte dem apostle fordi de red på apostlenes heste"(L.3) Indbyggerne smilte til dem, men var også lidt vemodige, da man vidste at de snart ville blive erstattet. Postbuddene leger med børnene osv., hvilket gør at de er anset i samfundet. Breve har en stor betydning for borgerne, fordi at alting foregår mere og mere over nettet. Indbyggerne smilte til dem, men var også lidt vemodige, da man vidste at de snart ville blive erstattet. Byen så dem nærmest som uddødelige "Og derfor blev postbudene så vellidte i byen at selv de mennesker der var slette nok til at gøre en kat fortræd umuligt kunne krumme et hår på et postbuds hoved."(L.21) 

Menneskenes hverdag var travl i modsætning til postbudenes. Postbudene havde tid til at hjælpe dem og gøre gode gerninger, mens de havde travlt med at lave alt muligt andet " De hjalp husmødrene med at støvsuge og lave mad, ja med at passe børnene, de hjalp viceværten med at feje gade og skraldemændene med at tæmme de tunge skraldebøtter.." (L.15) Husmødrene har ikke tid til at støvsuge, selvom de bliver kaldt husmødre, hvilket må betyde, at det var deres job at støvsuge. En vicevært har også til at job at feje gaderne, men dette hjalp postbudene også med, dette viser, at det havde meget mere tid end resten af befolkningen. Da postbuddet så dør, så har befolkningen lige pludselig så meget tid, at de kan gå op i hvor brevene er blevet af og hvorfor bøllen dræbte ham. Dette beviser, at menneskene mangler en essens med deres eksistens. Før postbuddets død gik de bare rundt og eksisterede, hvor de efter postbuddets død begyndte at sætte spørgsmålstegn ved tingene og derved ved essensen. 

Bøllen bliver set som gerningsmanden lige fra starten af, og bliver kaldt "bøllen" lige fra starten af, hvilket viser, hvor mistroiske og dømmende resten af befolkningen er. De behøver ikke nogle beviser på, at det er bøllen der har dræbt postbuddet, de ved bare det er ham. Befolkningen mangler at give nogen skylden, hvilket de ikke kan, da deres essens ikke har noget at gøre med bøllens handlinger. Det er netop det eksistentialismen går ud på, man kan ikke give nogle andre skylden for ens essens i livet. Der er kun en selv at give skylden.