tirsdag den 1. december 2015

Livets vand

Livets vand 

Når man som menneske tager et valg, så tager man ikke kun er valg for sig selv, men for hele menneskeheden. De valg vi tager er med til at skabe et billede af mennesket, og vi er dermed med til at ”frame” hvordan vi ønsker at mennesket skal være. Mennesket er hvad det gør sig til. Mennesket er ikke kun ansvarlig for sin individualitet, men for alle mennesker. Vi skaber et billede af mennesket sådan som vi vil være, men på samme tid skaber vi også et billede af mennesket sådan som vi mener det bør være. Altså vælger vi aldrig det onde, vi vælger det som vi føler er det rigtige og det gode, også selvom der ikke altid er en forklaring på det. I denne film er hovedrollen en kvinde. Hun skal tage et valg på en restaurant, hvor hun skal vælge aftenens underholdning. Hvad hun ikke ved er, at denne underholdning går ud på at drukne et offer. Hun ser langsomt hvordan bassinet bliver fyldt op med vand, men først da det næsten er helt fyldt, og offeret har svært ved at trække vejret, går det op for hende hvilken konsekvens hendes valg har. Hun tager konsekvensen, og går i mod normen og vælger at hjælpe offeret. Hun er en etiker. Hun er en etiker fordi hun vælger at tage ansvar, og opstiller nogle etiske regler, altså at man ikke lader se til mens ens valg har konsekvenser for andre mennesker. Hun sætter spørgsmålstegn til tilværelsen, hvor hun bare ser med, mens en anden mand mister livet, på bekostning af hendes valg.  Hun redder manden, men må slå en anden mand ihjel på den bekostning. Men hun vælger retfærdigheden, og det valg hun føler er det bedste. Kortfilmen handler om vores personlige ansvar over for verdenen omkring os. Ifølge Satre, så stiller mennesket konstant spørgsmålstegn ved deres liv og alle de handlinger vi begår har indflydelse på andres handlinger. Kvinden forstår i starten ikke hvad denne underholdning går ud på, hun sætter spørgsmålstegn ved underholdningen, hvilket symbolisere de spørgsmål vi sætter op omkring vores liv. Kvinden vælger at gøre noget og ikke bare give op, som en æstetiker ville gøre. Kvinden er på denne restaurant, sammen med en anden kvinde og en anden mand. Disse to kan både ses som spidsborgere. Satre mener også, at de valg vi skal tage i vores liv kan skabe en angst. Kvinden skal i starten tage et valg og hun er ikke glad for det. De spørgsmål som kort filmen rejser er spørgsmål omkring hvorvidt disse konsekvenser er vores ansvar og derved nogle konsekvenser, som vi skal gøre noget ved. Livet lader sig ikke spøge med, man kan altså ikke snyde sig fra, valg, konsekvenser og livet. Man kan ikke sammenligne sig selv og sine handlinger med andre, fordi livet og alle ens handlinger er individuelle. Man skal forblive individuel og ikke en spidsborger som Satre sagde. Man skal finde essensen ved sin egen eksistens, og ikke essensen af andres eksistens. Hvis man bliver en spidsborger så mister man sin egen essens. Denne kvinde vælger at tage individuelle valg og hun prøver at finde essensen af hendes egen eksistens.